preload spinner

Provinsialbiblioteket i Odense

 

Besøg biblioteket i Odense, hvis du ønsker at vedligeholde eller udvide din frimureriske viden

Provinsialbiblioteket i Odense rummer ca. 500 bøger, heraf nogle profane, og ca. 1.900 instruktioner skrevet og afholdt af brødre gennem tiderne. Der findes også spørgsmålsbøger til de fleste grader samt "Tanker & Taler" (instruktioner samlet og udgivet af KFO).

 

De fleste bøger er skrevet på dansk og omhandler det svenske system. Materialerne er fordelt fra I til X grad.

På biblioteket er disse opdelt mellem bøger og instruktioner og igen opdelt i grader, så den enkelte broder nemt kan finde, hvad han søger og naturligvis kun til og med den grad, han har.

 

Inspiration
Her kan man finde inspiration til instruktioner, receptionstaler, bordtaler og lignende. Materialerne kan enten læses i vores flotte læse- og udlånssal eller lånes med hjem. Der findes enkelte materialer, som ikke kan hjemlånes, men kun må læses i læsesalen (f.eks. Fundamentalkonstitutionen).

Alle kan låne
Alle brødre er registreret som lånere, da medlems- og lånerkartoteket er det samme. Derfor er matrikel- og lånernummeret også det samme. Lånetiden er normalt en måned (kan eventuelt forlænges).

I åbningstiderne vil der være en bibliotekar til stede, som kan hjælpe med råd og vejledning.

Åbningstider

Mandag: 10.00-12.00

(lukket juni-juli, december og når PLO-kontoret er lukket)

 

Tirsdag: 18.00-18.45

(når der arbejdes i I grad, og logearbejdet begynder kl. 19.00)

 

Provinsialbibliotekar

Søren Monk Andersen, X

Telefon 61 72 11 05